Biotop 6 - Natur og naturfænomener

Der er forskellige fænomener jeg kunne tænke mig at arbejde med, men jeg har svært ved at beslutte mig til et endeligt emne...

I første omgang tog jeg et billede af en regnbue og syntes det kunne være en god ide, at fordybe mig i det emne, men efter flere overvejelser er jeg ikke så overbevidst om emnet. I den pædagogiske praksis er det svært gribeligt - det lægges egentlig kun op til emnet hvis man lige har set en - og det gør man altså sjældent...

For at få inspiration har jeg været rundt på undervisningsbloggen og tænkte "fint, jeg kunne bygge et solur" - men...ja, der mangler lidt begejstring hos mig..

Lige nu er jeg optaget af emnet "bladenes farver i årstiden". Dette emne er mere gribeligt og aktuelt, i biotopen samles forskelligt farvede blade, de kan tørres (det har en æstetisk aspekt) og jeg kunne undersøge hvad der naturvidenskabeligt sker - hvorfor ændrer bladene deres farve, hvilke processer er i gang osv.

Efterårsblade

 

Det er så smukt at se på nu hvor det bliver koldere og man allerede nu kommer til at savne solen og sommeren – de farveprægtige efterårsblade, der nu for alvor præsenterer sig i de flotteste nuancer af gul, brun og rød.

Hvad det angår mig, så er dette naturfænomen i stand til at hæve mit humør med det samme når jeg er på tur udenfor. Hvis man så er rigtig heldig, så kan man nyde de sidste rigtig dejlige solstråler, der varmer kroppen i det ellers kolde efterårsvejr.

Dette naturfænomen er et tydeligt tegn på, at det nu går stærkt i retningen af vinter og man skal skynde sig for at nyde de sidste soltimer udenfor inden det næsten kun regner og stormer.

Altså, det kan vi sikkert blive enige om; det er et flot naturfænomen, men hvad er egentlig det der sker?

Jeg har selv prøvet at samle efterårsblade for at tørre dem og det er fin udendørs aktivitet til fx børnehavebørn. De tørrede blade kan senere bruges til at fremstille forskellige slags af dekorationer, men sådan rent naturvidenskabeligt – hvad sker der? Hvis jeg forestiller mig, at jeg er på tur med nogle børn og vi kommer i dialog om, hvor flot bladene er, hvilke farver de kan have osv. og jeg bliver spurgt hvorfor de egentlig skifter farve… en rigtig brugbar forklaring kan jeg ikke sådan ud af hoften komme med. Sikkert, det må have noget gøre med at årstiden skifter, det bliver koldere…Det er ikke noget uddybende svar.

Helt sikkert kan man ikke svar på alle børns intuitiv kommende spørgsmål og man kan sagtens undersøge forskellige spørgsmål sammen, men for at være en dialogisk samtalepartner, der rykke børnene kræver det en vist naturfaglig kundskab man kan trække på i disse situationer.

Derfor vil jeg i det følgende beskæftige mig med, hvad der egentlig sker når bladene skifter deres farver. Endvidere vil jeg på mine ture samle nogle blade for at tørre dem.

 

Farveskift af efterårsbladene

Det hænger sammen med den naturlige aldringsproces bladene gennemløber. Nu bliver det koldere og solskin bliver mindre. Dermed formindres fotosynteseprocessen i bladene. Dermed bliver andelen af klorofyl i bladene mindre og det giver bladet ellers dets grønne farve. Tilbage bliver gule og rødlige pigmenter i bladet, som nu udgør størstedelen og dermed farves bladet i gule og rødlige nuancer.

Bladet indeholder forskellige pigmenter, som giver bladet dets farve. Det er 3 forskellige arter af pigmenter: porphyriner, carotenoider og flavonoider. Til porphyriner hører klorofyl, som farver bladet grøn. Det er carotenoiderne og flavonoiderne, som giver bladene dets gule, rødlige eller også magentafarvede udseende.

Så længe der er nok klorofyl i bladene er de grønne, fordi de grønne farvestoffer overskygger de andre pigmenter. Gør træerne sig klar til vinteren og sollyset, der er energikilden til fotosyntesen bliver mindre, begynder træerne at trække klorofylet tilbage ind i grenene, fordi det er så dyrt at producere og sollyset bliver mindre og mindre. Tilbage er så i en tid bladene med de dejlige gule og rødlige nuancer indtil træet helt smider sin blade. Så holder træet vinterpause og i næste år, når solen igen kommer i fart gør træerne sig også klar igen. Det indlejrede klorofyl bliver så brugt til dannelse af nye knopper eller blade.

 

 

Men hvad er så fotosyntese?

Fotosyntese er en proces der foregår i bladene; bedre sagt i bladenes grønkorn. Det klorofyl i bladenes grønkorn er den farvestof, der er i stand til at indfange sollyset, som er energikilden til fotosyntesen. Ved fotosyntesen bliver der dannet et sukkerstof, som planterne har brug for at kunne leve.

Planten optager altså Co2 fra luften og vand H2O gennem rødderne fra jorden og med sollyset som motor danner planten dette sukkerstof C6H12O6 og ilt O2.

 

 

Hvis jeg skal forholde mig til, hvordan jeg ville begrunde pædagogisk arbejde i naturen, så ville jeg mene, at det er god blanding af både æstetisk-, evolutionspsykologisk-, naturvidenskabeligt inspireret position og positionen, der diskuterer naturen som et særligt læringsrum.

Selvfølgelig er naturen et godt sted at være, den byder på et hav kropslige udfordringer, der er godt for barnets udvikling, her er tid, ro og mulighed til fordybelse, fri leg, sociale kompetencer styrkes og den egentlige læring foregår ikke foran et papir, men ude i naturen, hvor viden knyttes til erfaringer, hvor sanser er med på spil, hvor man kan komme i dialog om opdagelser, hvor man møder fænomener, der giver grund til forundring…

Der kommer jeg lige i tanke om: ved min søgning på nettet hvorfor bladene skifter deres farver og det hænger sammen med fotosyntese og fotosyntese det er den proces, planten via sollys fremstiller sukker og ilt…det har jeg haft i skolen-det har jeg lært engang, men det var ikke noget ”af betydning” – noget jeg kunne huske. Det er forskellen: Hvis jeg lærer fra et papir til en prøve og nogle uger senere er den viden slettet eller gemt et sted, hvor det aldrig dukker op igen…men hvis jeg lærer noget gennem erfaring, hvis der er knyttet en oplevelse eller en smag eller en emotion til, så er det noget jeg bedre kan huske.

Den position, som jeg har det lidt svært med er den, der forbinder pædagogisk arbejde med børns miljøbevidsthed. Det ville nok være den position, hvor min personlige begrundelse er længst væk fra. Hvorfor? Hm, det kan jeg næsten ikke forklare…måske bare fordi barnet i sig selv og ordet miljøbevidsthed ikke rigtig finder sammen i mit hoved. Jeg håber det giver mening…

 

 Kilder på nettet:
 

http://videnskab.dk/blog/hvorfor-skifter-bladene-farve-om-efteraret

http://www.netbiologen.dk/zoologi/efteraarsfarver.htm

http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=241

http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=10&a=1495