Fra jord til bord - Raw Food

Vi har valgt, at undersøge raw food spisestilen nærmere. Mange kender udtrykket raw food kun i sammenhæng med diæter, men det kan denne bevægelse og stil ikke reduceres til. Det er langt mere end en vegan livsstil og det indebærer mange muligheder, også i den pædagogiske relation.

Når man spiser efter raw food, så betyder det, at man kun spiser fødevarer, der ikke er blevet kogt. Men hvorfor det? Når fødevarer varmes over ca. 42-46 grader ødelægges vitaminer og enzymer, der er vigtig til fordøjelsesprocessen og med kogningen sættes gifte stoffer fri, som skader organismen. Men hvad må man spise? Man spiser hovedsagligt grønsager, frugter, nødder, saft og olie, men kun den, som blev presset koldt. Og også en masse andre ting skal man være meget forsigtigt med fx nødder må ikke være blevet brændt i en ovn og tørrede frugter er ikke med det samme tørrede frugter – også her må man nøje informere sig hvordan de blev behandlet og tørret. Blev de for en hurtig produktion tørret i en ovn, så man ikke spise dem. Og hvad skal denne spisestil føre til? Man påvirker sin sundhed og den egen krop på en positiv måde, har mere energi til rådighed, en god samvittighed, fordi ingen dyr er blevet dræbt, spar på energi og dermed mindre belastning af miljøet og en meget bevidst og sund ernæring, hvor smagssansen udvikles og udfordres.

Men raw food er ikke ensbetydende med en fra jorden i munden ideologi, hvor man kun spiser den gulerod, man lige trak ud af jorden. Selvom fødevarerne ikke bliver varmet eller kogt, så er det ikke ensbetydende med, at maden ikke bliver tilberedt på en æstetisk og raffinerede måde. Der findes i et hav af spændende opskrifter både i faglitteraturen, men også på nettet.

En meget kendt side på nettet, som kan anbefales er: http://www.living-foods.com

 

For alle dem, der nu er blevet nysgerrig kan jeg også anbefale denne side på nettet:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/raw-food-kan-gore-dig-alvorligt-syg

Her kommer der et kritisk perspektiv med over, hvor der fx bliver sagt, at raw food spisestilen sikkert er en god alternative for nogle dage af ugen, men at det kan være farligt og føre til mangel af vitaminer eller mineraler, hvis man kun spiser efter raw food.

 

Jeg personligt synes, at det giver mange muligheder, hvis man integrerer raw food i sin kostpolitik. Vi har simpelthen ikke brug for at spise kød hver eneste dag, men jeg vil ikke undvære det helt. Maden skal være sundt, men variabel. Det er vigtigt, at kroppen bliver tilført alle de vitaminer og mineraler den har brug for.

Også med hensyn til den pædagogiske hverdag byder raw food på mange bæredygtige aspekter; grøntsager er ikke kun noget man spiser til sin steak, det kan være maden i sig selv og jeg tænker også på, at det kan bruges i mange pædagogiske institutioner, hvor der er brugere, der fx ikke spiser svinekød. 2 eller 3 vegetariske dage i ugen kan forenkle kostplanen og skader ikke kroppen - tværtimod er det sundt :)

 

Jeg har og prøver enkle raw food opskrifter, som jeg i det følgende gerne vil præsentere:

 

Gulerod-æble salat

 

Jeg vægter, at det går hurtigt og er nemt i fremstillingen sådan at det godt kan integreres i hverdagen. Og det er så nemt ;) Denne salat har jeg spist til middagen

 

 

Gulerødderne rives, 5-6 stykker og et æble --- det bliver en god portion for en person ;)

Lidt citronsaft i og færdig var min middagsmåltid.

 

Agurkesalat

 

 

En halv agurk skæres i tynde skiver

Kom vand, 3 spiseskeer eddike og lidt peber i 

og færdig er en meget enkelt og frisk agurkesalat.

 

Frugtsalat a la saison

 

Æbler og pærer skæres i skiver (et halvt af hver er nok for mig)

 



Brombær, lidt brombærsaft som dressing og nødder på - færdig ;)

 



Biotop 6 - Natur og naturfænomener

Der er forskellige fænomener jeg kunne tænke mig at arbejde med, men jeg har svært ved at beslutte mig til et endeligt emne...

I første omgang tog jeg et billede af en regnbue og syntes det kunne være en god ide, at fordybe mig i det emne, men efter flere overvejelser er jeg ikke så overbevidst om emnet. I den pædagogiske praksis er det svært gribeligt - det lægges egentlig kun op til emnet hvis man lige har set en - og det gør man altså sjældent...

For at få inspiration har jeg været rundt på undervisningsbloggen og tænkte "fint, jeg kunne bygge et solur" - men...ja, der mangler lidt begejstring hos mig..

Lige nu er jeg optaget af emnet "bladenes farver i årstiden". Dette emne er mere gribeligt og aktuelt, i biotopen samles forskelligt farvede blade, de kan tørres (det har en æstetisk aspekt) og jeg kunne undersøge hvad der naturvidenskabeligt sker - hvorfor ændrer bladene deres farve, hvilke processer er i gang osv.

Efterårsblade

 

Det er så smukt at se på nu hvor det bliver koldere og man allerede nu kommer til at savne solen og sommeren – de farveprægtige efterårsblade, der nu for alvor præsenterer sig i de flotteste nuancer af gul, brun og rød.

Hvad det angår mig, så er dette naturfænomen i stand til at hæve mit humør med det samme når jeg er på tur udenfor. Hvis man så er rigtig heldig, så kan man nyde de sidste rigtig dejlige solstråler, der varmer kroppen i det ellers kolde efterårsvejr.

Dette naturfænomen er et tydeligt tegn på, at det nu går stærkt i retningen af vinter og man skal skynde sig for at nyde de sidste soltimer udenfor inden det næsten kun regner og stormer.

Altså, det kan vi sikkert blive enige om; det er et flot naturfænomen, men hvad er egentlig det der sker?

Jeg har selv prøvet at samle efterårsblade for at tørre dem og det er fin udendørs aktivitet til fx børnehavebørn. De tørrede blade kan senere bruges til at fremstille forskellige slags af dekorationer, men sådan rent naturvidenskabeligt – hvad sker der? Hvis jeg forestiller mig, at jeg er på tur med nogle børn og vi kommer i dialog om, hvor flot bladene er, hvilke farver de kan have osv. og jeg bliver spurgt hvorfor de egentlig skifter farve… en rigtig brugbar forklaring kan jeg ikke sådan ud af hoften komme med. Sikkert, det må have noget gøre med at årstiden skifter, det bliver koldere…Det er ikke noget uddybende svar.

Helt sikkert kan man ikke svar på alle børns intuitiv kommende spørgsmål og man kan sagtens undersøge forskellige spørgsmål sammen, men for at være en dialogisk samtalepartner, der rykke børnene kræver det en vist naturfaglig kundskab man kan trække på i disse situationer.

Derfor vil jeg i det følgende beskæftige mig med, hvad der egentlig sker når bladene skifter deres farver. Endvidere vil jeg på mine ture samle nogle blade for at tørre dem.

 

Farveskift af efterårsbladene

Det hænger sammen med den naturlige aldringsproces bladene gennemløber. Nu bliver det koldere og solskin bliver mindre. Dermed formindres fotosynteseprocessen i bladene. Dermed bliver andelen af klorofyl i bladene mindre og det giver bladet ellers dets grønne farve. Tilbage bliver gule og rødlige pigmenter i bladet, som nu udgør størstedelen og dermed farves bladet i gule og rødlige nuancer.

Bladet indeholder forskellige pigmenter, som giver bladet dets farve. Det er 3 forskellige arter af pigmenter: porphyriner, carotenoider og flavonoider. Til porphyriner hører klorofyl, som farver bladet grøn. Det er carotenoiderne og flavonoiderne, som giver bladene dets gule, rødlige eller også magentafarvede udseende.

Så længe der er nok klorofyl i bladene er de grønne, fordi de grønne farvestoffer overskygger de andre pigmenter. Gør træerne sig klar til vinteren og sollyset, der er energikilden til fotosyntesen bliver mindre, begynder træerne at trække klorofylet tilbage ind i grenene, fordi det er så dyrt at producere og sollyset bliver mindre og mindre. Tilbage er så i en tid bladene med de dejlige gule og rødlige nuancer indtil træet helt smider sin blade. Så holder træet vinterpause og i næste år, når solen igen kommer i fart gør træerne sig også klar igen. Det indlejrede klorofyl bliver så brugt til dannelse af nye knopper eller blade.

 

 

Men hvad er så fotosyntese?

Fotosyntese er en proces der foregår i bladene; bedre sagt i bladenes grønkorn. Det klorofyl i bladenes grønkorn er den farvestof, der er i stand til at indfange sollyset, som er energikilden til fotosyntesen. Ved fotosyntesen bliver der dannet et sukkerstof, som planterne har brug for at kunne leve.

Planten optager altså Co2 fra luften og vand H2O gennem rødderne fra jorden og med sollyset som motor danner planten dette sukkerstof C6H12O6 og ilt O2.

 

 

Hvis jeg skal forholde mig til, hvordan jeg ville begrunde pædagogisk arbejde i naturen, så ville jeg mene, at det er god blanding af både æstetisk-, evolutionspsykologisk-, naturvidenskabeligt inspireret position og positionen, der diskuterer naturen som et særligt læringsrum.

Selvfølgelig er naturen et godt sted at være, den byder på et hav kropslige udfordringer, der er godt for barnets udvikling, her er tid, ro og mulighed til fordybelse, fri leg, sociale kompetencer styrkes og den egentlige læring foregår ikke foran et papir, men ude i naturen, hvor viden knyttes til erfaringer, hvor sanser er med på spil, hvor man kan komme i dialog om opdagelser, hvor man møder fænomener, der giver grund til forundring…

Der kommer jeg lige i tanke om: ved min søgning på nettet hvorfor bladene skifter deres farver og det hænger sammen med fotosyntese og fotosyntese det er den proces, planten via sollys fremstiller sukker og ilt…det har jeg haft i skolen-det har jeg lært engang, men det var ikke noget ”af betydning” – noget jeg kunne huske. Det er forskellen: Hvis jeg lærer fra et papir til en prøve og nogle uger senere er den viden slettet eller gemt et sted, hvor det aldrig dukker op igen…men hvis jeg lærer noget gennem erfaring, hvis der er knyttet en oplevelse eller en smag eller en emotion til, så er det noget jeg bedre kan huske.

Den position, som jeg har det lidt svært med er den, der forbinder pædagogisk arbejde med børns miljøbevidsthed. Det ville nok være den position, hvor min personlige begrundelse er længst væk fra. Hvorfor? Hm, det kan jeg næsten ikke forklare…måske bare fordi barnet i sig selv og ordet miljøbevidsthed ikke rigtig finder sammen i mit hoved. Jeg håber det giver mening…

 

 Kilder på nettet:
 

http://videnskab.dk/blog/hvorfor-skifter-bladene-farve-om-efteraret

http://www.netbiologen.dk/zoologi/efteraarsfarver.htm

http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=241

http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=10&a=1495

Biotop 6 Resume af teksten

VNT Biotop 6 Resume af

 

Hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen?

Af Niels Ejbye-Ernst, Cand. pæd., VIA UC, Pædagoguddannelsen JYDSK

 

Naturbørnehaver, aktiviteter i naturen, naturen som læringsrum…

De fire forskellige perspektiver for pædagogisk arbejde i naturen:

-       En æstetisk og evolutionspsykologisk position

Den overordnede opfattelse om, at naturen er et godt sted at være. Leg i naturen er et vigtigt element i barnets udvikling. De udvikles optimalt, hvis de trives i naturen og omsorgsfulde pædagoger er til stede.

Underbygget gennem forskning:

●Naturen er et stressreducerende rum – har en helende virkning.

●Naturen som et rum for spontan opmærksomhed, der fremmer afslappethed og ro.

●Naturen som identitetskabende rum, hvor naturoplevelser i den tidlige barndom fremmer det engagement man som voksen yder.

 

-       En naturvidenskabelig inspireret position

 

Kan fint måles mht. undersøgelser, der viser at børn, der færdes meget i naturområder er godt motorisk udviklet. De har mere mulighed for at balancere, klatre osv. Og at være udenfor i et hvert vejr er godt for barnets helbred mht. at immunsystemet er stærkt.

 

-       En position, der diskuterer naturen som et særligt rum for læreprocesser

Formidle børnene naturen, give dem viden og naturbevidsthed, sådan at de senere lærer at forholde sig til naturen og dermed også beskytter naturen.

Naturen giver mulighed for, at børnene ikke kun formidles empirisk viden fx hvilke arter biller der lever i skoven (katalog viden), men at der knyttes erfaringer til denne viden fx hvordan det føles, hvis billen kraver på hånden (analogier).

Naturen byder på muligheden at der knyttes sociale, emotionelle og kropslige erfaringer til det kataloge viden.

Også den sproglige interaktion vægtes, hvor pædagog og barn er dialog om det er erfares.

Naturen byder på særlige læringsprocesser og pædagogen er vigtig som dialogisk samtalepartner, der er naturfaglig kyndig.

 

-       En position, der forbinder børns miljøbevidsthed med pædagogisk arbejde i naturen

 

Det omhandler den tankegang, at når der formidles viden omkring naturen og barnet færdes i naturen, at der udvikles miljøbevidsthed der igen sørger for, at individet også senere beskytter naturen. Pædagogernes arbejde sigter mod, at børnene bliver mere bevidste om miljøforhold. De små lærer fx at man ikke smider sin affald i naturen, men det er svært at formidle de store (ubegribelige) eller også usynlige miljøproblemer til småbørn. Idealet er, at børnene oplever fællesskab og senere bliver i stand til at forholde sig kritisk og handlende i forhold til sin omverden og dermed også naturen.

 

Danske pædagoger vægter pædagogisk arbejde i naturen og 10% af børnehaverne er naturbørnehaver. Endvidere begrunder danske pædagoger at naturen er et godt rum at være i ud fra den æstetiske og naturvidenskabelig position. Det er vigtigt, at pædagogerne også udfordrer børnenes intuitive opfattelser gennem kommunikation sådan der slås en bro mellem erfaringer og den mere abstrakte kulturel og videnskabelig fortolkning.

Udfordringsprojekt

Jeg gik en tur i skoven og blev inspireret til mit udfordringsprojekt. Egentlig havde jeg tænkt mig noget helt andet

"Fremstil og design dit eget møbel.

Det skal være noget, der generelt giver kendskab, erfaringer og kompetence med arbejdet omkring træ.

 Det skal være noget, hvis fremstilling giver mening – skal være noget der kan bruges i hverdagen.

 Produktet skal være praktisk og æstetisk.

Jeg har tænkt på, at fremstille en lille boghylde til køkkenet, hvor kogebøgerne skal finde sin plads."

Ja, men efter denne tur i skoven skulle det blive noget andet :)Måske er også jord til bord opgaven lidt skyld i min pludselige inspiration...
Nu må fremstillingen af boghylden vente lidt endnu.

Lige nu kan man næsten overalt fx i skoven eller i haver finde bærer osv. og jeg ville prøve at fremstille saft og marmelade/syltetøj. I stilen af: bruge naturen som spisekammer og på en enkelt måde fremstille fødevarer man ellers bare køber i forretningen.

I skoven har jeg set brombær og "Holunderbeeren"(elderberry), som jeg ville bruge.

I skoven kunne jeg nemt samle nok brombær til min marmelade.

Med dem her, Holunderbeeren/elderberry, var det ikke så nemt. I skoven kunne jeg kun finde nogle få - så jeg blev nød til at samle dem flere steder.

Ved hjælp af en gaffel fjernede jeg bærene fra de små grene.

Dette redskab, som man bruger til at fremstille saft, brugte allerede min bedstemor. Jeg måtte bruge den efter min mor kunne finde den i kælderen.

Her gik jeg i gang med fremstilling af brombær marmelade.

Ved hjælp af et si fjernede jeg "stykkerne" fra

Meget enkelt brugte jeg 1:2 Marmeladesukker

Afprøvningen om konsistensen er fast nok

Jepp, ikke flydende og ikke helt fast endnu

Ned i glasset, låg på og færdig :)

 

 

Her flere billeder af saftfremstilling

 

 

 

Den har brugt...godt bedstemor engang har købt den ;)

Resten af mine Holunderbeeren - hedder de Hylderbær?

 

Ja, her har vi den gode saft.

 

Jeg kan huske min bedstemor dengang også har fremstillet denne saft - den skulle være særlig god hvis man var syg med forkølelse eller grippe. Så blev den varmet og var det hurtigt ind i sengen for at svede og sove sig rask.

Det skal jeg nok prøve når jeg er syg næste gang...den kolde årstid kommer og jeg er parat :)

 

 

Afprøvning af mejeriopskrift

Jeg valgte at fremstille smør - opskriften ligger på BB.

Jeg fulgt opskriften til jeg havde smør og i sidste ende ændrede jeg lidt på den ;)

Piskefløden i min Tuppervare skål.

Jeg rystede og rystede og rystede og blev lidt nervøs, at det ikke bliver til noget... her kan man se en lille ændring i konsistensen, men det er lagt fra at være smør endnu.

Det havde været en fordel, hvis der havde været en tidsangivelse i opskriften -- det tager altså tid :) Hvis der altså er nogen, der prøver opskriften: ikke være bekymret, det skal nok fungere --- ryst bare vidrer ;)

Endelig noget der begynder at ligne smør :D

Væsken sives fra...

Smøren kom jeg i en lille skål, hvor jeg endnu flere gange rystede og hældte væsken fra til ...

det endelig havde en ønskede konsistens - tada: jeg har lavet smør :D

Jeg havde i forvejen ikke særlig meget lyst til afprøvningen, men hvis man først har resultatet -- jeg det er altså dejligt.

Så jeg kom i eksperimenterhumør... :)

Jeg kom tørrede urter i fx persille, mere salt og peber

og en hel masse frisk hvidløg - det er sikkert noget ikke alle kan lide, men jeg elsker hvidløg.

Så i sidste ende blev det noget dejligt man kan komme på sit brød :)